For mange detaljerede krav til det daglige arbejde i jobcentrene sender de sårbare borgere i landet længere væk fra arbejdsmarkedet. En større faglig frihed skal hjælpe dem tilbage på rette køl.
Af: Emil Vincent Sarrouw Jensen og Mikkel Fabricius Faurskov
Et styret system med skemalagte samtaler. Sådan ser dagsordenen ud for de hjælpsomme medarbejdere på Staghøjvej 9, når jobcentret i Silkeborg atter slår dørene op til en ny dag. Når den første tår kaffe er slubret, og de vanlige godmorgen-smil er sendt, kan Troels Pors Knudsen, der er socialrådgiver på Silkeborg Jobcenter, se frem til endnu en dag, som er struktureret efter landsdækkende proceskrav.
“De ultimative krav blokerer for den sunde fornuft,” fortæller han.
Særligt higer Troels Pors Knudsen efter friheden til at hjælpe borgerne på den måde, som de har brug for.
Det er nemlig ikke nødvendigvis et spørgsmål om færre samtaler, som ønsket er. Det er et spørgsmål om en mere målrettet og individbaseret sagsbehandling, som skal sende borgere på rette kurs igen. Men diverse proceskrav står endnu som en mur mellem arbejdsmarkedet og de mest sårbare danskere, som især er dem, der lider under kravene.
Hvis du, som ledig borger, har svært ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet, og ikke passer ind i de tilbud, der findes i kommunerne, kan det være svært at få hjælp.
Flere eksperter peger på, at proceskrav og en beskæftigelsesindsats, der ikke er i stand til at skelne mellem forskellige behov, gør det svært for sagsbehandlerne at hjælpe de borgere, der har andre problemer end blot at mangle et arbejde.
Det drejer sig især om sygemeldte eller udsatte borgere, og de lange forløb i jobcentrene kan i sidste ende have alvorlige konsekvenser.
Se explainer om de danske jobcentre.
Detaljerede krav til jobcentrene besværliggør processen
Jobcentrene har siden deres indtog i 2007 været underlagt massive proceskrav, som har haft stor indflydelse på resultaterne i centrene. For selvom vi i Danmark i dag har en rekordhøj beskæftigelse, har jobcentrene ofte svært ved at hjælpe dem, der er længst fra arbejdsmarkedet.
Krav til samtaler, store incitamenter for virksomhedspraktik og sanktionering af udeblivende borgere er nogle af de ting medarbejderne skal tage hensyn til, når de har et forløb i jobcentret. En fremgangsmåde som formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Mads Bilstrup, forholder sig kritisk til.
“Mine kollegaer siger, at det nogen gange slet ikke giver mening, at vi holder de her samtaler – men kommunerne er hele tiden opmærksomme på, at de ansatte, herunder socialrådgiverne, gør det, de skal.”
Forsker Leif Tøfting Kongsgaard fra Væksthusets Forskningscenter og ph.d. ved Aalborg universitet, har undersøgt jobcentrene, og konkluderer i sin ph.d., at proceskrav og regler skaber et lukket system, hvor det er svært at træffe individuelle beslutninger og lave fleksible forløb.
“De meget detaljerede proceskrav betyder, at man har besluttet, at indsatserne ude i frontlinjerne skal foregå på en bestemt måde. Det virker ikke meningsfuldt, når man sidder med det – og det virker heller ikke metodisk særlig godt, fordi nogle borgere skal have individuelt tilpasset hjælp. Det helt store problem er, at det virker meningsløst,” fortæller han.
Han mener, at systemet grundlæggende er sammensat forkert:
“Den måde systemet er bygget op på, er noget rod. Det ville svare til, at man lavede forskning på syvende, ottende og niende klasses elever, og så tog man den forskning og overførte til alle elever helt ned til børnehaveklassen.”
Hvad end man er på kontanthjælp, har andre udfordringer, lider af psykiske problemer eller blot står uden beskæftigelse, så er jobcentrene syet sådan sammen, at det endelige mål for alle borgere er ens. Ideen om at det ordinære arbejdsmarked er vejen frem for alle, er en urealistisk utopi, der er umulig at udleve i praksis mener Mette Louise Brix, der er Socialrådgiver på Rødovre Jobcenter,
“Vi har en lovgivning, der er for stram, der ikke tager hensyn til de forskelle, der er hos borgerne. Der er fra politisk side ikke særlig stor forståelse for, at dem, der står tilbage og har svært ved at komme retur i systemet, står overfor et system uden løsninger til lige netop dem.”
Mette Brix er ikke den eneste socialrådgiver, som oplever, at lovgivningen spænder ben. En rundspørge fra fagbladet ‘Socialrådgiveren’ udført af Dansk Socialrådgiverforening fra marts 2021 viser, at otte ud af ti af de 700 adspurgte socialrådgivere har svaret, at lovgivningen står i vejen for værdig sagsbehandling.
Et spørgsmål om mistillid
Flere eksperter og forskere i arbejdsmarkedet peger på, at den store opmærksomhed og de mange krav skyldes mistillid fra politisk side til, at jobcentrene ikke ville udføre deres opgaver, hvis ikke de var underlagt reformer.
“Der er hele tiden en generel mistillid fra deres side af. Det er nok på det område, vi har det mest finmaskede system i forhold til, hvad jobcentrene laver, og hvordan de skal leve op til visse parametre som for eksempel samtalekravet,” fortæller Magnus Paulsen Hansen, lektor på Roskilde Universitet og forsker i jobcentre og beskæftigelsespolitik.
Mathias Herup Nielsen, der er lektor i Institut for Sociologi på Aalborg Universitet, peger ligeledes på, at mistilliden fra politisk side i sidste ende skaber en tillidsknude i kommunerne, hvor der er mistillid til alle parter involveret. Mistillid til jobcentrene. Mistillid til borgerne. Mistillid til medarbejderne på centrene.
Et sårbart møde med jobcentrene
For de mest sårbare danskere risikerer mødet med jobcentret at være en stor belastning.
I en rapport fra 2019 udarbejdet af Psykiatrifonden og SIND svarer syv ud af ti sygemeldte borgere ud af de 1400 adspurgte, at de oplever, at mødet med jobcentret nedsætter deres livskvalitet. Magnus Paulsen Hansen forklarer, at et forløb hos jobcenteret kan forværre sygemeldte borgeres situation, og at det især skyldes de mange krav.
“Vi ved, at de krav, der er til borgeren, kan skabe en ond cirkel, der resulterer i, at de kommer endnu længere væk fra arbejdsmarkedet, fordi de endnu mindre kan overskue deres liv, end de kunne før.”
Forskning viser, at forløbet i jobcentret også kan have betydning i andre sammenhænge end ved selve sagsbehandlingen. Adjunkt ved institut i samfundsvidenskab og erhverv ved Roskilde Universitet Jonas Krogh Madsen har undersøgt, hvad der sker, når borgere møder et indviklet system, og han fortæller, at der kan være konsekvenser for danskere, der ofte skal forholde sig til de mange regler og krav.
“Vores studier viser, at folk bliver mere påvirket af det, end man lige skulle tro, når de står over for et svært bureaukrati. Det kan have en negativ indflydelse på, hvordan folk har det generelt, og det kan være med til at forklare, at der er nogle grupper af borgere, som man har svært med at få tilbage i arbejde.”
Mette Brix mener også, at de mange krav har konsekvenser for borgerne. Hun har sammen med 463 andre socialrådgivere skrevet et åbent brev til beskæftigelsesministeren og beskæftigelsesordførerne, fordi de mener, at dokumentationskravene til deres arbejde er alt for høje. Hun mener, at de udsatte borgere bliver holdt fast i et system, som forhindrer dem i at få den hjælp, de har brug for.
“Den tid vi bruger på dokumentation og bureaukrati, kunne vi i stedet bruge på at finde ud af, hvordan vi bedst muligt hjælper borgeren.”
I brevet argumenterer socialrådgiverne for, at kravene i praksis holder borgere i systemet i årevis og lægger et urimeligt og unødvendigt pres på dem.
Sæt sagsbehandlerne fri
Leif Kongsgaard mener, at mere frihed til sagsbehandlerne kan være med til at give den hjælp, som nogle sårbare borgere har brug for.
Efter at have undersøgt jobcentrene i forbindelse med sin Ph.d. vurderer han, at det er åbenlyst, at der er brug for forandring i systemet. Han peger på to ting, der skal løse problemerne i de danske jobcentre.
For det første mener han, at man skal fjerne en del af de proces- og dokumentationskrav, der er til medarbejderne, så sagsbehandlerne får mere frihed til at træffe selvstændige beslutninger.
“Det helt store problem er, at kravene virker meningsløse for både medarbejdere og borgere. Man skal bygge et system op, hvor man får et mere individuel forløb. Det er for mig at se løsningen på nogle af de problemer, der er for de mest sårbare borgere.”
Det andet som Leif Kongsgaard peger på, der skal sikre hjælpen til de sårbare borgere, handler om faglighed. For at sikre en meningsfyldt sagsbehandling skal medarbejderne have en fælles beskæftigelsesfaglighed.
“Hvis mere frihed i frontlinjen skal give mening, så skal man have en grundfaglighed. Der er selvfølgelig rigtig mange dygtige mennesker, der arbejder ude på jobcentrene, men der findes ikke en fælles beskæftigelsesfaglighed.”
Det handler om, at man skal efteruddanne medarbejdere, så de i kraft af kortere uddannelsesforløb får en fælles faglighed, der bygger på de samme principper, forklarer han.
Mathias Herup Nielsen ser mange af de samme løsninger på problemet som Leif Kongsgaard.
“Lad os slippe tøjlerne i langt højere grad, end hvad vi har gjort. Lad os prøve at give mere frihed til kommunerne. Hvis vi virkelig vil tage det her seriøst, så er vi nødt til at opkvalificere til en anden fagprofessionalisme. Man skal stræbe efter at efteruddanne. For jeg tror, det vil løse flere problemer, og samtidigt vil det på sigt styrke fagets omdømme,” fortæller han.
Det, der drømmes om
Tilbage på jobcentret i Silkeborg ønsker Troels Pors Knudsen, at han får mere plads til selv at vurdere, hvad der giver bedst mening inden for de eksisterende rammer. Silkeborg Kommune er, sammen med tre andre kommuner, fra 2023 og tre år frem blevet valgt som frikommune på beskæftigelsesområdet, og det betyder, at jobcentrene i langt højere grad selv kan træffe beslutninger i sagsbehandlingen.
I det andet jobcenter i Silkeborg sidder jobcenterleder Marianne Jensen med et håb om, at frikommuneforsøget kan give sagsbehandlerne lige netop den frihed, som de higer efter.
“Det projekt, som ligger lige nu, og man fra regeringens side havde tænkt inden valget, synes jeg er virkelig, virkelig fint. Jeg tror ikke, der var nogen af os, der havde drømt om, at de ville sætte os så fri,” udtaler Marianne Jensen om det forestående frikommuneprojekt.
Spørger du hende, er der nemlig ingen tvivl om, at det kræver mere end bare samtaler for borgerne at komme tilbage i beskæftigelse. Det kræver indsats. En indsats i forhold til at gøre borgerne klar til arbejdsmarkedet. En indsats, hvor medarbejdernes faglighed udnyttes, og hvor de har den nødvendige frihed.